top of page

Rul ned

Langkilde Verdensomspændende Familie

Langkilde Navnekort

Langkilde Oprindelse i Danmark

langkildegaard_6.jpg

Historien

Langkildegaard er en gammel gård, som første gang blev nævnt så langt tilbage som 1497. Indtil reformationen tilhørte den Odensebispen, derefter kronen, som i 1629 skødede den til Jakob Ulfeldt. I 1642 kom den under Ørbæklunde, hvis ejer, assessor Mathias Rosenvinge, fæstede den til Rasmus Hansen fra Espe, stamfader til Langkilde-slægten, som er opkaldt efter gården, og i hvis eje den forblev til 1954. I 1781 blev den købt til selveje af hans sønnesøn Hans Hansen Langkilde. I 1929 blev det overtaget af den sidste Langkilde-ejer, Hans Langkilde-Lauesen, der døde i 1954, hvorefter Langkildegaard overgik til nye ejere.

Gården ligger i Lunde Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Egebjerg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1844. Langkildegaard Gods er på i alt 142 hektar.

De tre børn af Rasmus Hansen reagerer på love, der pålagde alle danskere at tage faste efternavne. Tidligere, som i nabolandene Sverige og Norge, fulgte Danmark for det meste et patronymsystem, hvor børn tog faderens fornavn som efternavn og tilføjede –sen (“søn”, stavet søn indtil slutningen af 1700-tallet) for drenge og –datter (“datter). ”) for piger.

Ejere af Langkildegaard:
(1497-1781) Forskellige ejere, bl.a. Rasmus Hansen (1681-1748)
(1781-1827) Hans Hansen Langkilde
(1827-1882) Henrik Langkilde
(1882-1929) Hans Langkilde
(1929-1954) Hans Langkilde-Lauesen
(1954) Familien Mex-Jørgensen

Bygningen

Langkildegaard.jpg

Langkildegaard

Langkildegaard-3.jpg

Indgangen ser ind på Langkildegaard.

Langkildegaard-1.jpg

 Langkildegaards hovedbygning

Langkildegaard-4.jpg

Over døren er en tavle, der fortæller om ilden

Langkildegaard-5.jpg

Bagdøren går til parken

Langkildegarrd Park Trees.jpg

Kortet over parken viser eksotiske træer

IMG_20230215_105534940_edited.jpg

Langkildegaard Plantegning

IMG_20230215_110054592_edited.jpg

Den brede frontindgang ser ud til vejen.

Langkildegaard-10 Skov.jpg

Parken bag huset viser de eksotiske træer

langkildegaard.cgi.gif
Langkildegaard-Park Trees.jpg

Eksotiske træer på Langkildegarrd Park

langkildegaard2.cgi.gif

Her er info/data om Langkildegården juli 2023:

 

·              Adresse: Hønsehavevej 4B, 5771 Stenstrup

·              BFE: 1339333

·              Kommune: Svendborg (0479)

·              Ejerlicens: 64a - Lunde By, Lunde, ...

·              Grundareal: 321.131 hektar

·              Bebygget areal: 21.441 sq ft

·              Byggesager: Nej

·              Administrator:

·              Ejer: Jørgen Buris Mex-Jørgensen

·              Estimeret værdi: $12.558.140 dkk (2022)

·              Udsalgspris: måske højere end evalueringen

The Langkildegaard farm is located in Lunde Parish, Sunds Herred, Svendborg County, Egebjerg Municipality. This is a couple of miles north of Svendborq, which is the closest big town.  It is a large farm. The main building was built in 1844. Langkildegaard Estate covers a total of 350 acres.  The farm has a big rich forest nearby which makes it isolated. Over time some of the forest has been cut down. These clearings were called links, and with several links cut, it looked like a wedge had been cut into the forest. “A wedge in Danish is called a kile” so the farm was named Langkildegaard.

The three children of Rasmus Hansen responded to laws that required all Danes to adopt fixed surnames. Previously, as in neighboring Sweden and Norway, Denmark mostly followed a patronymic system in which children took the father’s first name as a surname, adding –sen (“son,” spelled søn until the late 1700s) for boys and –datter (“daughter”) for girls.  Rasmus’ children took the farm name as their last name, Langkilde.

 

There is much evidence that at one time the farm was a fort. Several  artifacts have been found in support of this. For instance, part of a water wheel has been found along with  broken pieces of rocks along part of a dike north east of the main building. A name plate was also found and it is kept at the archives. It is dated from the 1700's and is inscribed with the name of Matt Griss.

The buildings lost a lot of their original look, so they no longer have walls made of half timber. The original buildings were made of half timber and burned bricks, with thatched roofs. 

 

The buildings burned down to the ground in the year 1802. Hans Hansen Langkilde was the owner at the time. He also leased additional land there which he also farmed.Neither he nor his family were home at the time of the fire because they had gone to “Egeskov” (a big castle nearby).  While at Egeskov they saw the fire but did not know it was their home burning to the ground.  During their stay,   Rasmus’ wife gave birth to their youngest son. 

 

Langkildegaard re-built the following year. The new buildings were built bigger than before and some improvements were made. The main house was built a little away from the rest of the buildings. Like the original buildings, the new ones were built again with half timber wood and burned bricks. The main house had a tile roof. The other buildings were built in a square arrangement with a big courtyard in the middle. The insurance was enough to help with the improvements. Hans Hansen Langkilde and his wife were well off. They both had come from prosperous families.

 

The entrance road had a wide archway, so when you entered, the first thing you saw was the main building. The floors in the main house and ceiling were wood. There were several small rooms for the children and two maids. There was also a big room for parties and a living room with a big fireplace and a big pot hanging over it. The kitchen was a big room with a big table and benches around it. It also had a big fireplace with a big pot hanging over it. All the meals were prepared and cooked there.  Everyone ate at the big table in the kitchen. There was also a big oven in the kitchen where they baked all their own bread. Next to the kitchen was a big pantry with a root cellar.  There was also a glass door in the living room opening out to the garden. The family made their own butter, cheese, and candles. 

 

The next building housed a chicken coop. one person would be assigned to take  care of the chickens. There was a horse stall with room for 16 horses. The cow barn could hold 26 cows and there was also enough room for the 8 permanent hired hands who were there at all times. There was room for even more hired hands when needed! It took four horses to pull the plows in the fields. The square layout of the buildings had a big opening towards the fields.  

As mentioned on ChatGPT, the name Langkilde is of Scandinavian origin and consists of two parts: "Lang" and "kilde."

"Lang" is a common element in many Scandinavian names, and it means "long" or "tall." In this context, it refers to something that is of considerable length or height.

The second part of the name, "kilde," is also common in Scandinavian names and is derived from the Old Norse word "kelda," which means "spring" or "source." This word was often used to describe a natural spring or well, which was an important source of water for people living in the region.

So, taken together, "Langkilde" can be interpreted to mean "long spring" or "long source." It is possible that the name originally referred to a place where there was a particularly long or wide natural spring or stream, or it could have been used as a surname for someone who lived near such a spring or who worked as a water carrier or a well-digger.

Folket

Da Hans Hansen Langkilde og hans hustru Kirsten Pedersdatter ejede gården, sluttede de sig til de andre bønder i området og dannede en tredelt andelsforening. de var i stand til at få stor fremgang fra dette. 

Hans Hansen Langkilde fik 11 børn, men kun 6 overlevede at vokse op. Vi ved ikke, hvor gammel de var, eller hvornår de døde. Tre sønner og tre døtre overlevede. Hans Hansen levede til han var 75 år. Han døde i 1827. Hustruen Kirsten levede 5 år mere.

 

Efter faderens død overtog den yngste søn Henrik slægtsgården. Da han tog over, lavede han en del ombygninger for at gøre rummene større end tidligere. Henrik var blevet sendt på et katolsk præsteakademi, selvom han ikke stræbte efter at være præst, men hans far hentede ham hjem, da han var 14 år for at hjælpe på gården. Alle børn hjalp med arbejdet fra de var små. Det gamle ægtepar havde levet et meget rigt og produktivt liv. På det tidspunkt, hvor Henrik overtog, var der begyndt at dukke en masse moderne redskaber til landbruget op. Henrik var meget ambitiøs og købte andre store gårde, som han forpagtede ud, og han tjente stort på disse forehavender. Ligesom hans far havde gjort.

 

I 1832 giftede han sig med Dorthea og de fik 3 børn: en søn og 2 døtre. Dorthea var meget talentfuld og kendt for sit smukke håndarbejde. Hun rejste meget for at demonstrere sit arbejde, selv så langt som til Paris. Deres søn blev født i 1839. Som ung rejste han til Skotland for at studere landbrug. Henrik Langkilde døde i 1882.

 

Hans Langkilde overtog slægtsgården dernæst.  Han døde i 1929, da han aldrig havde giftet sig.  Han overlod gården til sin søsters søn.

 

De øvrige Langkilde-børn var Rasmus Hansen Langkilde, født 1744 og død 1820; Hans Peter Langkilde, født 1777 og død 1852; Anna Langkilde, født 1772 og død 1855, gift med Peter Hollesgaard.

 

Karen Langkilde var født l791 og døde 187*, gift med Jørgen Pedersen Hvenegaard. Sara Kirstine Langkiioe født 1800 og død 1854, gift med Lars Pedersen.

Efter ombygningen blev der sat en plakette over hoveddøren, hvor der stod:

 

"O venlige Gud være med os altid, så mine børn og kone aldrig må brænde, med din velsignelse, efter genopbygningen, så familie efter familie kan leve i fred og harmoni."

En gammel tegning med udsnit af Langkildegaards park, hvor mange af de værdifulde træer var angivet med deres latinske navne.  Det fremgår af planen, at hovedbygningen har fået nogle lave sideskinner mod sydøst

Hans Langkilde døde ugift i 1929 kort efter sin 90 års fødselsdag.  Han overlod gården til en søstersøn, Hans Langkilde Lauesen.  To andre søstres sønner fik henholdsvis Brændeskov og Mejerigaarden ved Brændeskov.  Jeg tror, det var en rimelig rækkefølge.  Boltinggaard var gledet ud af familien.  Henrik Langkilde havde allerede i 1870 overladt gården til sin datter Kirsten, hvis mand derfor blev den egentlige ejer.  Han døde i 1909, og få år senere solgte hun de fleste jorder.  Kirsten Langkilde Lauesen døde i 1925.

I de følgende mange år forfaldt Langkildegaard gradvist for alvor.  Det skyldtes primært, at det blev drevet ud fra andre interesser og hensyn, hvor de fleste bygninger ikke længere tjente deres oprindelige formål.  De fik lov til at falme som bevis på en hæderlig familiegård.  Interessen for parken og hovedbygningen krævede dyr pleje, der var ude af proportioner med den nuværende anvendelse.

Det er ikke utænkeligt, at Langkildegaard kan gå en bedre skæbne i møde på et senere tidspunkt - hvem ved?

 

Gensynene

Det startede i foråret 1972, da jeg (Dale Langkilde) arbejdede for Connecticut General Life Insurance Company med ejendomsplanlægning. Jeg var tæt på øverste etage i den største bygning i Salt Lake City og kiggede ud over byen. 

 

Jeg så en stor telefonbog i Los Angeles og spekulerede på, om der var nogen Langkilde-navne i den. Jeg faldt omtrent ned af stolen, da jeg så en, Marcus Langkilde. Jeg ringede med det samme og en dame svarede og sagde, ja, jeg er en Langkilde. Min mand arbejder nu, men vidste du, at han var samoansk? Jeg sagde nej, men jeg ringer tilbage i aften. Da jeg kom hjem slog jeg hans navn op i en familiebog, som min farfar havde skrevet til sit eneste Langkilde-barnebarn. Han havde kommunikeret med J.V. Langkilde's, der har skrevet to slægtsbøger, anskaffet sig billeder m.m., og oversat det hele fra dansk til engelsk og dedikeret sit arbejde til sit eneste Langkilde-barnebarn, Dale Langkilde.

Da jeg slog den samoanske forbindelse op, fandt jeg ud af, at Hans Alfred Langkilde har dræbt af en tysk officer under den preussiske krig, og de afgav et løfte om at få ham. Han følte tilsyneladende, at det ville være bedst at forlade Danmark og endte på de samoanske øer. Han giftede sig med en høvdingedatter og fik flere børn. Nu er der mange samoanske langkilde'er over hele verden.

Da jeg ringede tilbage til Marcus, havde jeg bogen foran mig, men jeg kunne ikke finde hans navn. Jeg spurgte efter hans fars navn, men jeg kunne heller ikke finde det. Da jeg spurgte om hans oldefars navn, bingo, var det der.

Vi var begge begejstrede, så jeg tog en særlig tur for at besøge ham og hans familie (hans kone var hvid). Vi gjorde et par måneder senere og havde en vidunderlig tid. Jeg havde givet ham et eksemplar af mine bedstefars (Aage Andreas Langkilde) bog. 

Han fortalte mig senere, at han gav et eksemplar til det samoanske folk, og de var så begejstrede, at de sendte et par mennesker til Danmark og arrangerede vores første verdensomspændende Langkilde-træf i Amerika og Samoa. Så startede det danske folk et Langkilde Selskab. Resten er historie. Se gallerilinket for gensyn og billeder.

bottom of page